(Hent Værd at vide som printervenlig PDF)
Kære
festivaldeltagere.
Vi
har hermed den store fornøjelse af, at byde jer velkommen til VILDE
VULKANER 2011.
Samtidigt beder vi jer gennemlæse dette brev med
vigtige oplysninger og ting, der kan være nyttige at vide.
Adgang
og ankomst:
Vi har åbnet mulighed for, at I kan ankomme med børnene og
overnatte allerede fra tirsdag kl. 15.00. Her er det dog meget
vigtigt
at I tjekker ind
via hovedindgangen, således at vi har styr på hvem der er ankommet.
Aktiviteterne og underholdningen starter dog først op onsdag.
I
er også velkomne til allerede fra tirsdag kl. 09:00 at sende
delegationer herned for at slå jeres telte op, således at de står
klar til i ankommer. Adgang til festivalområdet kan om tirsdagen kun
foregå via ”Tjek-in VU” og Hovedindgangen. Vær dog opmærksom
på at festivalpladsen om tirsdagen, stadig er under opbygning og at
der derfor kan forekomme aktivitet og kørsel på området, hvilket
ikke er børnevenligt.
Tirsdag kl. 15:00 lukkes alle indgange for
kørsel til og fra pladsen. Biler og trailere må af sikkerhedshensyn
derfor ikke længere befinde sig på festivalområdet. Vi henviser
til de omkringliggende parkeringsmuligheder.
Festivalen
starter officielt onsdag, med ankomst fra kl. 08:30.
Vi benytter 4
tjek in-steder i forbindelse med ankomst til festivalen om onsdagen.
Ét ved Vordingborg Kaserne, ét ved TV2ØST, ét ved Vordingborg
Uddannelsescenter og ét ved festivalens hovedindgang. Se nærmere
herom i medsendte velkomstbrev vedr. tjek-in oplysninger. Under
festivalen, kan ind- og udgang til festivalområdet kun foregå
igennem hovedindgangen. Området er indhegnet, men i sidste instans
er det jeres opgave at sørge for, at jeres børn bliver på den
rigtige side af hegnet.
Af hensyn til børnenes sikkerhed er det
ikke
tilladt
at køre ind på festivalområdet i egne biler.
Sørg derfor for
at medbringe trækvogne eller lignende, hvis I har meget bagage eller
store telte med.
Akut telefon: Ved behov for akut kontakt, kan følgende telefonnumre benyttes:
Informationen: 2270 2385
Førstehjælp 2270 2395
Festivalledelsen: 2580 1234
Derudover kan i altid henvende jer med stort og småt, til den døgnbemandede Infovogn ved hovedindgangen. (Se under punktet Infovogn).
Affald: For at holde festivalen pæn og sjov at færdes på, bedes i benytte de grønne containere til affald. I får ved ankomst udleveret en rulle med skraldesække, der gør det lidt nemmere at samle affaldet sammen. Vær søde at huske dette, da vores frivillige hjælpere har rigeligt at gøre i forvejen.
Armbånd: For at undgå lange køer ved tjek in-stederne bedes I påsætte alle deltageres armbånd før ankomst. Klem armbåndets lås godt sammen med en egnet tang og kontrollér at de ikke sidder løst. Tjek in-stederne har dog tænger til påsætning, hvis det skulle være nødvendig.
Autografer:
Fortæl jeres børn at der kun gives et meget begrænset antal
autografer. Forbered derfor jeres børn på at ikke alle kan få en
autograf, da musikerne desværre ikke kan stå og skrive løs i 2
døgn.
Bad:
Der vil i et vist omfang være mulighed for at tage bad i
omklædningsrummene overfor omklædningsrummene til svømmehallen.
Derudover findes der toiletvogne med håndvaske samt vandposter på
hele festivalområdet, til brug ved tandbørstning, etagevask mm.
Bagage:
Mærk jeres bagage tydeligt, så vi ikke mister for mange bamser og
tasker. Gør jeres børn/forældre opmærksom på ikke at medbringe
alt for meget bagage, da børnene selv skal bære det ind til
teltområdet.
Der vil dog i et vist omfang være mulighed for at
få bagagen transporteret fra tjek-in til teltområdet, ved
henvendelse til tjek-in stederne. Vi opfordrer dog alle til, så vidt
muligt, selv at bære bagagen ind på området, da det ikke er muligt
at nå at hjælpe alle.
Boder:
Institutionsboderne er åbne onsdag fra kl. 14-18 og torsdag fra kl.
10-17.
Festivalen stiller overdækket bod til rådighed for
institutionerne.
Dankort: Det er muligt at benytte dankort i Infovognen, ved køb af T-shirts, svømmebilletter mm. samt hæve kontantbeløb op til kr. 4.000,-
Festivalarrangører:
Vi er rigtigt mange der hjælper til med at afholde Vilde Vulkaner.
For at I lettere kan genkende os, har vi alle en speciel T-shirt
på. De fleste af vores hjælpere bærer sorte festival
T-shirts.
Vores førstehjælpere bærer lyseblå T-shirts, mens vores
områdevagter bærer grønne veste og vores scenevagter bærer sorte
T-shirts med teksten ”Vagt”.
Derudover vil flere af os bære
blå T-shirts med et stort spørgsmålstegn og teksten ”Kloge-Åge”
og ”Spørg mig”. Fortæl derfor jeres børn at de altid kan
spørge en ”Kloge Åge”, hvis de har brug for hjælp eller har
spørgsmål om ét eller andet.
Førstehjælp:
OBS! Førstehjælpen er i år rykket fra hovedindgangen til VU.
I
finder førstehjælpskontoret i hjørnet ved tjek-in VU. (se
oversigtskort)
Førstehjælpen er døgnbemandet med uddannede
sygeplejersker og førstehjælpere. Tlf. 2270 2395.
Infovogn/Hovedindgang: Infovognen er døgnbemandet og har tlf. 2270 2385. Her kan I henvende jer med alle de spørgsmål I måtte have. Fortæl jeres børn, at bliver de væk, kan de henvende sig her og at mistede sager indleveres her. Husk i øvrigt at oplyse mobilnummer ved tjek in til vores information, såfremt I har en anden telefon med, end den oplyste på tilmeldings-sedlen. Så kan vi nemt få fat på jer hvis et barn er blevet væk, eller der opstår andre akutte situationer.
Køleplads: Vi kan tilbyde køleplads for institutioner med specialkost og medicin. Henvendelse i Info.
Legeområdet:
Legeområdet har åbent onsdag fra kl. 14-20 samt torsdag fra kl.
09-18. Legeområdet har sin egen infovogn som er bemandet i hele
legeområdets åbningstid. Som altid indeholder legeområdet masser
af sjove aktiviteter. Vi har i år lavet en læse-hyggeoase med
sækkestole, puder og tegneserier, samt mulighed for at oplade
mobiltelefoner (vha. egen lader).
Derudover findes et 10 meter
højt klatretårn som er bemandet med instruktører fra Sydsjællands
Klatreklub. Klatretårnet har åbent onsdag fra kl. 14.00 – 18.00
og torsdag fra kl. 10.00 – 18.00. (se placering på områdekortet).
Ved klatretårnet findes også en bueskydningsbane, med samme
åbningstider som klatretårnet. Under festivalen vil en
tryllekunstner og en gøgler optræde forskellige steder på området.
Ved fodboldbanen vil der også være mulighed for at prøve
Streetpower.
Hegns/Natte/Brandvagter: Vil døgnet rundt våge over os, mens vi sover trygt og samler kræfter til morgendagens udfordringer.
Optræden på stor scene: DE OPTRÆDENDE INSTITUTIONER PÅ STOR SCENE SKAL VÆRE KLAR VED HØJRE BAGSCENE 20 MINUTTER FØR DE SKAL PÅ!!! Vær opmærksom på den tid I har fået tildelt på scenen, se i programmet og overhold den, så planen ikke skrider for os. Skal i danse eller synge efter CD’er skal disse medbringes på scenen med tydeligt institutionsnavn på, samt angivelse af hvilket nummer der skal spilles. Aflever liste med: CD nummer, trackliste samt start og slutidspunkt på track. Listen afleveres ved højre bagscene til Niels senest 10 min. før det angivne starttidspunkt. Vi kan godt afvikle forskellige cd’er efter hinanden. Følgende gear er til rådighed: 2 guitarer, 1 bas, 2 keyboard, 1 trommesæt, diverse forstærkere, samt mikrofoner (trådløse).
Opvask: I bedes selv medbringe engangsservice, da opvask ikke er muligt for så mange mennesker. Dybe tallerkener af plast og af god kvalitet er nødvendigt til den varme mad.
Parkering: Der vil være mulighed for at parkere på parkeringspladsen ved Vordingborg Uddannelsescenter (P1) samt ved TV2Øst (Kildemarksvej - P2 og P3). Det er ikke tilladt at parkere på parkeringspladsen ved hovedindgangen og på militærets område ved tjek-in ”Østre låge”. (Se oversigtskort)
Rygning,
alkohol og åben ild:
Det er strengt forbudt at indtage alkohol, grille, lave bål osv. på
hele festivalområdet og på sceneområdet. Rygning er dog tilladt på
de afmærkede områder.
(Se oversigtskort) Overtrædelse af
forbuddet medfører bortvisning.
Saftevand: udskænkes gratis fra saftoaserne fordelt på festivalområdet. (Se oversigtskort)
Salgsboder:
Alle salgsboder er markeret med S på oversigtskortet. Her sælges
frugt, is, slik, bøfsandwich, franske hotdogs, slush-ice, popcorn,
candyfloss og sodavand.
Åbningstider: tirsdag kl. 15-20.00,
onsdag 11-23.00 og torsdag 9-23.30.
Spisning:
Tirsdag sørger I selv for forplejning, dog er vores salgsboder foran scenen åbne fra kl. 15.00.
Onsdag morgen og frokost spises jeres medbragte madpakker. Alternativt er salgsboderne åbne.
Onsdag
aften udleveres varm mad fra basket-banen bag ved
Institutionsboderne. For at undgå for megen spildtid i lange køer,
deles udleveringen op således:
Deltagere med lige
institutionsnumre: kl. 17 – 17.45
Deltagere med ulige
institutionsnumre: kl. 17.45 – 18.30
(Informer jeres børn om
hvornår det er deres tur.)
Torsdag
morgen udleveres morgenmad institutionsvis fra hallen bag scenen
mellem kl. 7.30 – 9.00.
Send altid minimum én voksen efter
maden. Det er en god ide at medbringe trækvogn til transporten.
Torsdag middag udleveres frokost institutionsvis, ligesom morgenmaden, mellem kl. 11.30 – 13.00.
Torsdag aften udleveres varm mad efter samme princip som onsdag.
Fredag morgen udleveres morgen mad efter samme princip som torsdag.
Husk
selv at medbringe dybe tallerkener
af god kvalitet til den varme mad, så de ikke krøller sammen og
maden flyder ud. Husk også at medbringe engangsservice til morgenmad
og frokost.
De grønne ”madkasser” som morgenmad og frokost
udleveres i, skal returneres til madkasse-indleveringen til venstre
for indgangen til svømmehallen.
Svømmehal: Svømmehallen har åbent onsdag kl. 14-20, torsdag kl. 8-18 og fredag 8-11. Billetter kan købes i informationen fra onsdag kl. 12:00 og koster kr. 10,- for en time. På billetterne står anført dag og tidspunkt for anvendelse. Billetterne kan kun købes ifølge med en voksen fra institutionen.
Svage sjæle: Beskyt jer mod svage sjæle og sørg for, at der intet er af værdi i teltene.
Teltplads
/ Brandregler:
Husk at der er rygeforbud på hele festivalområdet. Der henvises til
de afmærkede rygeområder.
Opstilling af telte:
Alle
teltområder er opdelt med hvide streger, i felter på 500m2.
For at sikre plads til alle, er det vigtigt at alle telte opsættes
”pløk mod pløk”. Da vi er rigtigt mange, er der derfor ikke
plads til at opstille ekstra fællestelte, sætte jeres telte i
rundkreds osv. Husk at teltstørrelsen skal svare til det antal
personer, det bebos af.
På grund af gældende brandreglement, MÅ
DER MAX. SOVE 20 PERSONER PR. TELT OG DER MÅ IKKE VÆRE BUND I
PARTYTELTE!
Endvidere er alle teltområder omgivet af 5m brede
brandveje, der på alle tider skal holdes fri. Alle telte og pløkker
skal derfor holdes inden for de hvide streger.
Termokander:
til morgenkaffe/the skal I selv medbringe.
Morgen-kaffe/the
afhentes i salgsteltet foran scenen og er gratis (kun morgen
kaffe/the).
Tivoli:
Vores Tivoli er fyldt med fede og festlige forlystelser som er gratis
for festivalgæsterne.
Tivoli er åbent onsdag fra klokken 14 –
21 og torsdag fra klokken 9 – 21.
Toiletter:
Findes flere steder på festivalområdet. (Se oversigtstegning)
Handicap-faciliteter findes ved svømmehallen samt ved ”Tjek in
VU”.
T-shirt: Institutioner der har bestilt festival T-shirts, kan afhente dem i Info-vognen onsdag efter klokken 10. Derudover vil et begrænset antal T-shirts være til salg.
Øl, vin og spiritus: Sælges ikke og er strengt forbudt på hele festivalområdet. Overtrædelse medfører bortvisning.
OBS!
I
den forhåbentlig helt usandsynlige situation, at der skal ske en
hurtig evakuering, skal de der bor på grønt, blåt og rødt område
bevæge sig til Vordingborg Uddannelsescenter. De der bor på gul,
hvid og lilla skal bevæge sig til Iselingeskolen. (se
oversigtstegningen) I tilfælde af en evakuering, vil dette blive
meddelt fra scenen og fra vores runderende vagter.
Kommer I nordfra:
Drej fra ved første motorvejsafkørsel (40) mod Vordingborg/Udby.
Fortsæt ca. 7 km til rundkørsel.
Kommer i sydfra:
Drej fra ved første motorvejsfrakørsel (41) mod Vordingborg efter
Farøbroen og drej til venstre ved frakørslen mod Vordingborg.
Fortsæt ca. 5 km til rundkørsel.
Alle indgangene er markeret med dannebrogsflag. I kan ikke tage fejl.
Uanset hvor I skal bo og hvor I kommer fra, så nyd turen og glæd jer til nogle dejlige dage på Vilde Vulkaner i Vordingborg. Vi er klar.
Velkommen til Vilde Vulkaner 2011 - Vi glæder os til at se jer!